New Yorker inspireret stil
Lindgreens Allé 9, St.
2300 København S
Årlig leje: 1.250 pr. m2
Driftsomkostninger: 332 kr. pr. m2
Energimærke: C
Bestil fremvisning
Særdeles flot og unikt lejemål på 1.142 m² tæt på Amager Strandpark
Fra det store indgangsparti på Lindgreens Allé er der adgang til dette unikke lejemål med højt til loftet og New Yorker inspireret vægge, som opdeler kontorerne og mødelokalerne. Stilen er gennemført i hele lejemålets 1.142 m²
Når man fra den åbne opgang træder ind i lejemålet bliver man mødt af et stort åbent rum, der vil være ideelt til lounge-miljø eller flexarbejdspladser, 7 kontorer i varierende størrelser, 4 mindre samtalerum og 2 mødelokaler. Endvidere består lejemålet af 3 store møderum, hvor af det ene i dag benyttes som kontor, et storrumskontormiljø, 2 aflukkede lagerrum samt større velindrettet lager med mange anvendelsesmuligheder. Adgang til lageret sker via dobbeltdør fra fælles ankomstområde.
Har man ikke brug for lageret kan lagerområdet omdannes til storrumskontorer.
I lejemålets store tekøkken er der mulighed for at tilberede en lækker frokost og samtidig have plads til den store kaffemaskine med alle de smarte funktioner.
Frokosten kan nemt tages med op til husets fælles tagterrasse, hvor den kan nydes i solskinsvejret.
Ankommer man til arbejdet på cykel eller efter en rask løbetur, er der mulighed for at tage et bad og klæde om i et lejemålets 3 separate baderum.