Gode parkeringsforhold
Lindgreens Allé 9, St. & 1. th.
2300 København S
Årlig leje: 1.250 pr. m2
Driftsomkostninger: 332 kr. pr. m2
Energimærke: C
Bestil fremvisning
Stort og åbent kontorlejemål i rå og moderne stil tæt på Amager Strandpark
Stuen
Fra det store indgangsparti på Lindgreens Allé er der adgang til dette unikke lejemål med højt til loftet og New Yorker inspireret vægge, som opdeler kontorerne og mødelokalerne. Stilen er gennemført i hele lejemålet.
Når man fra den åbne opgang træder ind i lejemålet bliver man mødt af et stort åbent rum, der vil være ideelt til loungemiljø eller flexarbejdspladser, 7 kontorer i varierende størrelser, 4 mindre samtalerum og 2 mødelokaler.
Endvidere består lejemålet af 3 store møderum, hvor af den ene i dag benyttes som kontor, et storrumskontormiljø, 2 aflukkede lagerrum samt større velindrettet lager med mange anvendelsesmuligheder. Adgang til lageret sker via dobbeltdør fra fælles ankomstområde. Har man ikke brug for lager kan lagerområdet omdannes til storrumskontorer.
I lejemålets store tekøkken er der mulighed for at tilberede en lækker frokost og samtidig have plads til den store kaffemaskine med alle de smarte funktioner.
Frokosten kan nemt tages med op til husets fælles tagterrasse, hvor den kan nydes i solskinsvejret.
Ankommer man til arbejdet på cykel eller efter en rask løbetur, er der mulighed for at tage et bad og klæde om i et af lejemålets 3 separate baderum.
1. sal
Lejemålet er indrettet med 6 storrumskontorer, som kan lukkes af og blive til mindre kontorer eller mødelokaler. I midten af lokalet er der 3 åbne og lyse rum, som man med fordel kan indrette som mødelokaler.
Ved indgangen af lejemålet findes der 3 toiletter, hvoraf et af dem er med bad. På samme etage som lejemålet er der et stort fælles tekøkken, hvor man har sit eget køleskab, og hvor der mulighed for at spise sin frokost sammen med kollegaerne. I sommerperioden kan frokosten eller fredagsbaren nydes på ejendommens tagterrasse.
Lejemålet er godt beliggende med nem adgang til Øresundsmotorvejen og Amagerboulevard og blot 10 minutters gang derfra finder man Lergravsparken Metro.
Lejemålet ligger i kort cykelafstand til indre by og universitetsmiljø omkring Københavns Universitets Søndre Campus.