Fleksible lejemål

Kontor, Multibrugerejendom
Kirkebjerg Parkvej 9B, St.
2605 Brøndby
Areal: 406 m2
Årlig leje: 950 pr. m2
Driftsomkostninger: 260 kr. pr. m2
Energimærke: B

332-406 m² lejemål i moderne kontorejendom

Rå og rustikke kontorlejemål med industrielt design

Det ledige kontorlejemål er beliggende i den høje stueetage og har gode opdelingsmuligheder.

Kendetegnene for lejemålet er, at der er højt til loftet og industrielle undertoner i form af troldtekt lofter og fritlagte betondragere og -søjler.

Lokalerne er gennemlyste og har alle et imponerende lysfald, der sammen med de nyistandsatte egetræsgulve giver en dejlig atmosfære for husets brugere.

Konstruktionen giver mulighed for at tilpasse lejemålenes planindretning, så den matcher virksomhedens kultur og arbejdsmønster. De nuværende lejemål er i dag baseret på åbne storrumsmiljøer med et antal mindre kontorer og mødelokaler. Alle lejemål har eget tekøkken og egne toiletter, ligesom hvert lejemål har egne badefaciliteter.

Fra lejemålet er der direkte adgang til svalegangen, der løber rundt om huset, hvor borde og bænke kan opsættes, så medarbejderne kan trække frisk luft og få en kop kaffe med sine kollegaer i løbet af arbejdsdagen.

Ved indflytning vil lejemålene være nymalet og med nybehandlede gulve og indflytningsklar.

Moderne kontorejendom med god og central beliggenhed

Ejendommen er beliggende på kommunegrænsen mellem Brøndby og Glostrup kommune og ligger ca. 7 minutters gang fra Glostrup Station. Motor- og ringvejsnettet ligger få minutters kørsel fra ejendommen, så tilgængeligheden til ejendommen er i top.

Nærområdet er i dag udlagt til boligområde, hvor en række hyggelige og pæne boligejendomme, med grønne kiler omkring i de seneste par år er skudt op, og flere er under opførelse.

Ejendommen er velholdt og fremstår meget præsentabelt med sine hvidpudsede facader og sorte tegltage. Arealet omkring ejendommen er udlagt til parkering – som sikrer husets brugere og gæster let adgang til parkering.

Ejendommens forhistorie som industribygning er succesfuldt bibeholdt i forbindelse med konverteringen til moderne kontorejendom, hvor der også er indrettet fælles personalerestaurant, og hvor maden tilberedes fra bunden i husets eget køkken. Den passionerede køkkenchef gør sig meget i økologi og friske råvarer til glæde for husets mange medarbejdere, og de gæster der får fornøjelsen af at blive inviteret på frokost.

Ejendommen råder over en stor mødesal, der ligesom kantineområdet, kan benyttes til særlige større kunde- eller personalearrangementer.

Der er gode højloftede og opvarmede depot/lagerrum i kælderen med elevatoradgang.

I kælderen findes ydermere omklædnings- og badefaciliteter.

Lignende ejendomme

Ny sag
Kontor
Bredevej 2A
2830 Virum
1.711 m2
Årlig leje kr. 941 pr. m2
Flot udsigt
Nytorv 19, 2. sal - Kontorlejemål
Kontor
Nytorv 19, 2. sal
1450 København K
144 m2
Årlig leje kr. 1.550 pr. m2
Menu