Lige ved Kongens Have
Gothersgade 49, 4. sal
1123 København K
Årlig leje: 1.650 pr. m2
Driftsomkostninger: 469 kr. pr. m2
Energimærke: C
Bestil fremvisning
Højloftede storrumskontorer i særdeles præsentabel kontorejendom centralt i Indre By.
Markant eksponeret ejendom med et væld af detaljer og en beliggenhed i særklasse
Møntergården, som ejendommen også er kendt under, er opført i 1916 som et firlænget ejendomskompleks, der løber fra Gothersgade ned af Sjæleboderne, Vognmagergade og Møntergade. Ejendommen er tegnet af arkitekt H.P. Jacobsen og opført til Grosserer A.C. Illum.
Ejendommen huser i dag mange typer af virksomheder, hvor bl.a. det over 125 år gamle dagbladet Børsen har sit hovedkontor.
I det 13.632 m2 store ejendomskompleks, er også plads til advokatvirksomhed, private fonde samt øvrige konsulentvirksomheder.
I ejendommens stueetage finder man den anmelderroste a la carte Restaurant Møntergade og skobutikken Notabene.
Ejendommens indgangsparti er særdeles præsentabelt, hvor kunder og medarbejdere bliver mødt af en smuk trappeopgang, hvor der også er installeret elevatorer.
Storrumskontorer med højt til loftet i udnyttet tagetage
Lejemålet er beliggende i særdeles præsentabel ejendom, med en meget central beliggenhed direkte til Kongens Have.
Ejendommens opgang er, ligesom det udvendige udtryk, præsentabelt og med elevator direkte til lejemålet.
Kvarteret omkring Ny Østergade og Christian d. IX’s Gade ned til Kongens Nytorv, er præget af High End butikker samt fancy barer, restauranter og cafeer. Kvarteret må betegnes som ét af de mest eksklusive områder i København K.
Lejemålet er smagfuld indrettet med lyse trægulve, møderum med glasvægge, akustiklofter og synlige installationer.
Centralt i lejemålet er lejemålets køkken (kantine) placeret, hvilket virker som et naturligt samlingspunkt, således at området kan benyttes udover det tidspunkt, hvor der normalt spises frokost.
Lejemålet har fine detaljer såsom opbyggede repos, som bryder storrumskontoret.