
Kreativt kontormiljø i NV
Se plantegning
Årlig leje: 1.150 kr. pr. m2
Driftsomkostninger: 301 kr. pr. m2
Energimærke: C
Bestil fremvisning
Charmerende kontorlejemål i Københavnske Nordvestkvarter
Kontormiljø der emmer af kreativitet
Kontorlejemålet er beliggende i en tidligere industriejendom, der er omdannet og moderniseret til en moderne ejendom.
Lejemålet er beliggende på 3. sal med intern trappe til et arkiv/lagerlokale på 4. sal. Denne etage må ikke anvendes til ophold, men alene bruges til arkiv/lagerlokale.
Kontorlokalerne på 3. sal har fine fyrretræsgulve, synlig bjælkekonstruktion og delvise skråvægge.
Lejemålet er indrettet med et stort, åbent aktivitetsbaseret multirum, hvorfra der er adgang til 2 gode kontorer og 1 mødelokale. I den ene ende af rummet er der etableret fem arbejdsstationer i et åbent kontormiljø.
Glasvægge til alle kontorer og mødelokaler sikrer transparens og lysindfald på tværs af lejemålet.
Tekøkkenet er placeret i det åbne multirum og udgør et naturlig omdrejningspunkt i kontorlejemålet.
Der er en helt særlig stemning i lejemålet, der emmer af kreativitet og fordybelse på samme tid, og som med sin stilrene indretning er attraktiv for mange virksomheder inden for de kreative brancher.















