Velegnet til showroom og klinik

Kontor, Multibrugerejendom
Digevej 114, St. Tv.
2300 København S
Areal: 577 m2
Årlig leje: 975 pr. m2
Driftsomkostninger: 252 kr. pr. m2
Energimærke: C

577 m² lejemål i moderne multibrugerejendom med fælles kantine - tæt på metroen og motorvejsnettet

Karakteristisk og præsentabel multibrugerejendom med fælles kantine

Ejendommen er centralt beliggende mellem DR Byen og Ørestad med udsigt til Amager Fælled og få minutters kørsel fra det københavnske motorvejsnet.

Københavns Lufthavn ligger blot 10 minutters kørsel fra ejendommen og Rådhuspladsen er 15 minutter væk. Skal man til ejendommen med offentlig transport, er metrostationerne Bella Center og Sundby beliggende 5 minutters gang fra ejendommen.

Ejendommen er opført i 2009 og tegnet af den kendte arkitekt Henning Larsen. Ejendommen har et moderne og eksklusivt udtryk med store glaspartier kombineret med en facade beklædt med sort skifer.

Ejendommen fungerer som et moderne flerbrugerhus med et stort åbent indgangsparti og et gennemlyst ankomstareal, hvorfra husets elevatorer og trappe giver adgang til husets øvrige etager.

I stueetagen findes ejendommens fælles hyggelige kantine, hvor køkkenchefen byder på dejlig og varierende frokost tilberedt fra husets eget produktionskøkken.

Til ejendommen er tilknyttet en stor parkeringsplads, hvor det er muligt at leje parkeringspladser til medarbejdere eller som gæsteparkering. Derudover kan der parkeres på de omkringliggende gader.

Lyst lejemål velegnet til showroom, kontor eller klinik

Lejemålet på 577 m² er placeret i stueetagen ud mod parkeringspladsen og ejendommens hovedindgang og har tillige vinduer ud mod Vejlands Allé.

Placeringen i stueetagen og den niveaufrie adgang gør lejemålet velegnet til showroom eller klinik i kombination med kontorarbejdspladser.

Lejemålets opbygning er fleksibel og kan tilpasses brugerens behov, hvad enten det er større åbne lokaler eller mindre enheder. Lejemålet består i dag af en række mindre enheder og mødelokaler ud mod parkeringspladsen, mens det større åbne kontorområde og showroom er beliggende i midten og ud mod Vejlands Allé.

De mindre kontorer og mødelokaler er udført i glasvægge med aluminiumsprofiler, som sikrer lysindfaldet ind i storrumskontoret og showroomet.

Tekøkkenet er beliggende i lejemålets indre kerne, hvor man også finder toiletter og teknikrum.

Gulvbelægningen og overflader vil være nyistandsat ved ny lejers overtagelse, ligesom planindretningen kan tilpasses efter nærmere aftale.

Lignende ejendomme

Ny sag
Kontor
Bredevej 2A
2830 Virum
1.711 m2
Årlig leje kr. 941 pr. m2
Flot udsigt
Nytorv 19, 2. sal - Kontorlejemål
Kontor
Nytorv 19, 2. sal
1450 København K
144 m2
Årlig leje kr. 1.550 pr. m2
Menu